Gå til hovedindholdet

Lystfiskeri og fisketegn

Lystfiskeri er en af de mest udbredte fritidsaktiviteter i Danmark.
 

Køb fisketegn

Alle kan fiske langs de danske kyster. Fisker du med stang og er mellem 18 og 65 år skal du have et gyldigt fisketegn. Det kan købes til én dag, én uge eller et år. For unge under 18 år og ældre over 65 år er lystfiskeriet gratis. Se priser og køb fisketegnet her: 

Køb fisketegn

I søer og åer er adgangen til at fiske mere begrænset, men mange foreninger har aftaler med lodsejerne, der sikrer adgang til lystfiskeri for både medlemmer og turister.

Fiskepleje

Indtægterne fra lyst- og fritidsfiskertegn beløber sig til godt 30 mio. kr. om året. Pengene indgår i en særlig statslig bevilling til fiskepleje.

Indsatsen foregår især på følgende områder:

  • Udsætning af laksefisk
  • Udsætning af ål
  • Udsætning af fisk i søer
  • Udarbejdelse og revision af udsætningsplaner for fisk
  • Forskning, rådgivning og administration
  • Restaurering af vandløb.

Fiskeplejen bliver planlagt i et tæt samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og fiskeriets organisationer. 

Frivillige fra op mod 200 lokale foreninger står for selve udsætningen af fiskeyngel. Der bliver udsat store mængder af ørred, laks, helt og ål. Der bliver også udsat andre fiskearter både i ferskvand og i havet. Det er en del af fiskeplejen at følge effekten af de forskellige udsætninger. 

Læs mere på fiskepleje.dk 

Regler som lyst- og fritidsfisker

Som lyst- og fritidsfisker må du ikke sælge din fangst. Derudover skal du være opmærksom på en række regler, du skal overholde. Det er både regler specielt for lyst- og fritidsfiskere og regler, som gælder for alt fiskeri. 

Kontakt

Ministeriet for Miljø- og Fødevarer
NaturErhvervstyrelsen
Tlf. 72 18 56 06
Mandag, tirsdag, og onsdag: kl. 9-12.
Torsdag: kl. 13-15, og fredag kl. 10-12.
Mail: fisketegn@naturerhverv.dk  

Anmeld ulovligt fiskeri
Anmeldelse af ulovligt fiskeri kan ske på https://anmeldelse.naturerhverv.dk/
Eller kontakt NaturErhvervstyrelsens Døgnvagt
Tlf. 72 18 56 09
Mail: fmc@naturerhverv.dk

Opdateret 19. maj 2016

MENU