Gå til hovedindholdet

Kosttilskud

Markedet for kosttilskud er vokset betragteligt gennem de senere år. Kosttilskud bliver i stadig større omfang solgt via hjemmesider – både danske og udenlandske.
 
Som led i gennemførelsen af Folketingets Fødevareforlig 2010 er der iværksat en kosttilskudstrategi med seks initiativer, der skal bekæmpe farlige og ulovlige kosttilskud samt styrke indsatsen mod ulovlig markedsføring af produkterne.
 
Kosttilskudstrategien indeholder navnlig en styrket indsats overfor salg af kosttilskud på internettet. Her støder Fødevarestyrelsen i sit kontrolarbejde på mange ulovlige og farlige produkter, særligt på udenlandske men dansksprogede hjemmesider. Derudover indebærer kosttilskudstrategien et styrket samarbejde i EU og i Norden, en styrket kontrol af produktsikkerheden, bedre opsamling af information om bivirkninger, bedre vejledning til virksomhederne og bedre forbrugeroplysning. 
 
Miljø- og Fødevareministeriets mål med kosttilskudstrategien er at skabe sikkerhed for forbrugerne og gode forhold for erhvervet.

Læs mere om kosttilskud på Fødevarestyrelsens hjemmeside

På altomkost.dk kan du se, om et kosttilskud er anmeldt til markedsføring i Danmark

Genveje

Fødevareministeriets strategi for kosttilskud, august 2011

Læs pressemeddelelsen om strategien for kosttilskud 19. august 2011

Alt om Kost

Kontakt

Fødevarestyrelsen 
Tlf: 72 27 69 00 
Kontakt

Departementet
Fødevareenheden 
Tlf: 33 92 37 03 
Mail: foedevare@fvm.dk 

Opdateret 19. maj 2016

MENU