Gå til hovedindholdet

Ministeriets indsatser

Miljø- og Fødevareministeriet har igangsat flere initiativer, som skal gøre os mere opmærksomme på, hvad vi kan gøre som borgere. Men mest af alt, hvordan vi kan komme det enorme spild til livs i fødevareproduktionen. 

Mange af initiativerne er blevet til i samarbejde med erhvervet, interesseorganisationerne og de madprofessionelle, som virkelig kan gøre en forskel. 

For det første vil vi i samarbejde med erhvervet se på, hvordan vi sørge for at nogle af de fødevarer, der i dag bliver smidt ud i fødevareproduktionen, i stedet kan blive brugt. Kan vi for eksempel ændre reglerne, så det bliver mere attraktivt for fødevareproducenterne at bruge et lidt stødt æble i en æblekage i stedet for at smide det ud, fordi æblet ikke tager sig godt ud på frugthylden i supermarkedet.

For det andet arbejdes der for at udvide listen over de fødevarer, hvor der ikke skal stå en ”Mindst holdbar til”-dato på. Tyggegummi og eddike er for eksempel allerede undtaget fra 'Mindst holdbar til'-mærkningen. Men listen kan blive længere, uden at det går ud over forbrugersikkerheden. 

For det tredje sættes ind med øget forbrugeroplysning om holdbarhedsmærkningerne ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Mange forbrugere blander de to mærkninger sammen og det kan betyde, at gode fødevarer smides ud uden grund. 

For det fjerde gøres det lettere og mere attraktivt for supermarkeder og fødevareproducenter at rette fejl på etiketterne frem for at smide fødevarerne ud og producere nogle nye med rigtige etiketter. Det er simpelthen for tosset, at en butik der får leveret pasta, pesto eller pommes fritter med varedeklaration på et fremmedsprog ender med at smide varerne ud i stedet for bare at ommærke dem. 

For det femte vil Fødevarestyrelsen sammen med supermarkederne og spisesteder se på, hvordan det kan blive lettere at donere overskydende mad til velgørende formål. Vel og mærke overskydende mad, der ikke er noget i vejen med. 

På den lange bane er der ingen fortjeneste ved at producere mad direkte til skraldespanden. Når supermarkedet mister penge og fortjeneste, presser det priserne i alle de andre led og rammer både den enkelte forbruger og landmand. Bæredygtighed og fortjeneste går hånd i hånd. 

Køkkenprojekt

En rapport fra DTU viser, at storkøkkener, som begynder at servere flere økologiske fødevarer, faktisk også mindsker madspildet.

De har undersøgt madspildet i to rådhuskantiner i Roskilde og Fredensborg, før og efter at de er blevet omlagt til økologi. Begge kantiner har bevæget sig fra kun at anvende knap 7 % økologiske produkter til at anvende hhv. 42 og 53 % økologiske produkter i deres daglige produktion og har dermed opnået økologisk spisemærke i bronze. Det har også haft en positiv indflydelse på, hvor meget skraldespanden blev fodret.

Halvering af madspild

Begge kantiner har næsten halveret det samlede serverings- og tallerkenspild. I Roskilde blev det reduceret fra i gennemsnit 74,0 kilo om dagen (før måling) til 40,1 kilo om dagen efter omlægningen og i Fredensborg blev det reduceret fra i gennemsnit 43,2 kilo om dagen (før måling) til 21,6 kilo efter omlægningen.

Færre fade giver mindre spild

Serveringsspildet (det mad, der bliver stillet frem på fx en buffet) er forholdsmæssigt meget større end tallerkenspildet (det som kunderne efterlader på tallerkenen), så det er her, at mulighederne for forbedringerne især ligger.

Det væsentlig mindre serveringsspild skyldes sandsynligvis flere faktorer, herunder en øget opmærksomhed på ikke at stille for mange fade med mad frem ad gangen og at genbruge maden, hvis muligt.

Men selv uden økologi er det muligt at mindske madspildet. I rapporten understreges det, at det er muligt, at det mindre madspild hænger sammen med økologiomlægningen En lignende reduktion kunne sandsynligvis ske uden økologiomlægning, men med spildreduktion i fokus.

DTU's rapport: Madspild i forbindelse med økologi-omlægning i offentlige køkkener (PDF)

Opdateret 1. august 2016

MENU