Gå til hovedindholdet

Mærkning

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder for at sikre forbrugerne tilstrækkelig og effektiv forbrugeroplysning, så man som forbruger kan træffe et sundt og oplyst valg.
 
Det sker bl.a. gennem krav om, at fødevarer skal være mærket med forskellige oplysninger. Formålet med mærkningen er at sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om de fødevarer, de ønsker at købe.
 
Reglerne betyder, at man skal kunne læse på en fødevare, hvad det er for en vare, hvad den indeholder, og hvor længe den kan holde sig. Der er også regler for, hvad man må skrive om en fødevares positive egenskaber, så forbrugerne ikke vildledes af markedsføringen. Der gælder særlige regler for bl.a. økologimærkning og mærkning for indhold af GMO, som skal give forbrugerne mulighed for at vælge disse fødevarer til og fra. Mange af reglerne findes i hele EU. Det sikrer ensartethed i forhold til markedsføring for alle europæiske forbrugere.
 
EU-reglerne om mærkning er netop blevet samlet og styrket i en ny mærkningsforordning, der forventes at træde i kraft i 2012. Den skal forbedre forbrugernes muligheder for at få den nødvendige information samtidig med at den skal sørge for, at mærkningsreglerne ikke udformes på en måde, der er urimelig bebyrdende for erhvervet.
 
Der findes også en række frivillige mærker. For eksempel er Nøglehulsmærket er et fælles nordisk ernæringsmærke, som skal guide forbrugerne i deres valg af sundere fødevarer. Nøglehulsmærket skal gøre det nemmere for forbrugerne at vælge sundere fødevarer inden for udvalgte produktgrupper på en hurtig og enkel måde.

Fuldkornsmærket skal ligeledes gøre det lettere for forbrugerne at træffe et sundt valg når de køber ind. Miljø- og Fødevareministeriet deltager sammen med en lang række sundhedsorganisationer og erhvervspartnere i Fuldkornspartnerskabet, der står bag fuldkornsmærket. 

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de forskellige krav, der stilles til mærkning af fødevarer

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om Nøglehullet 

Kontakt

Fødevarestyrelsen
Tlf. 72 27 69 00
Kontakt
 
Fødevareenheden
Tlf. 33 92 37 03
Mail: foedevare@fvm.dk

Opdateret 8. november 2016

MENU