Gå til hovedindholdet

Historien om det røde danske Ø-mærke

Ø-mærket er et af Danmarks allerstærkeste brands. Hele 98 % af danskerne kender mærket, og 84 % siger, de har tillid til den økologiske produktion, som Ø-mærket garanterer. Hvordan er det gået til, at Ø-mærket har opnået sådan en styrke?

Der er ingen tvivl om, at det lille røde Ø, der ofte vises på hvid baggrund, har en kraftig symbolværdi i sig selv. Ø-mærket med det lille ærkedanske bogstav er lige så nationalt som Dannebrog, den lille havfrue og stegt flæsk med persillesovs.

Og selvom Ø-mærket er meget nationalt - eller måske netop derfor - er det også med til at sælge danske økologiske varer i udlandet, ja helt i Kina. Da det ellers så beskedne Ø er beæret med en stiliseret kongekrone, oser det af eventyrkonger og H.C. Andersen. Og sådan noget er faktisk med til at åbne udenlandske døre for varer fra lilleputlandet Danmark.

Og så er der det særlige ved Ø-mærket, at det er statskontrolleret. Det er der ikke mange tilsvarende mærker, der kan bryste sig af. Og ikke mindst i Danmark, hvor staten er kendt og anerkendt for demokrati og fravær af korruption, er et statsgaranteret mærke vel sin vægt værd i guld. 

Kært barn har mange forældre
Men der er mere til historien end det. Det er staten og Miljø- og Fødevareministeriet, som dengang hed Landbrugs- og Fiskeriministeriet, der er Ø-mærkets far og mor. Men efter en fødsel, hvor der måske ikke var så mange, der jublede, er der mange, der har taget Ø-mærket til sig. Og ikke kun med den professionelle omsorg, der normalt hører vuggestuer, børnehaver og folkeskolen til. Med tiden er der vokset en ægte kærlighed til Ø-mærket. Økologisk Landsforening og detailhandelen er blandt de plejeforældre, der for alvor har taget Ø-mærket til sig, vist det frem, ja pralet af det, og bragt det gennem barndommen og ungdommen ind i voksenalderen. Ø-mærket er et ægte kollektiv-barn i ordets allerbedste betydning. 

25 år - Forskellen kan mærkes

25 års fødselsdag
I 2015 fejrer alle Ø-mærkets forældre, plejeforældre og papforældre mærkets 25 års fødselsdag under sloganet ” 25 år – forskellen kan mærkes”.

I det følgende finder du en kronologisk oversigt over centrale stadier og højdepunkter i Ø-mærkets 25-årige liv, som alle nævnte parter på forskellig vis har bidraget til.

Økologiloven 1987

I 1987 vedtager det danske Folketing verdens første lov om statslig kontrol med økologisk produktion. Hermed overtager Landbrugs- og Fiskeriministeriet (i dag Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) arbejdet med at kontrollere den økologiske produktion. Det arbejde var indtil da blevet udført af Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LØJ, (i dag Økologisk Landsforening).

Som følge af loven nedsættes samme år et økologisk jordbrugsråd ( senere Det Økologiske Fødevareråd), som skal komme med forslag til regler for kontrol med produktion, salg og mærkning.

 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=79789

Økologimærket december 1989

Økologiloven, der indfører statslig kontrol med den økologiske fødevareproduktion, er forudsætningen for, at der indføres et kontrolmærke, som bliver det røde Ø.

Ø-mærket med teksten ” statskontrolleret økologisk” blev skabt af designeren Ørn Vidarsson, og præsenteres af Landbrugs-og Fiskeriministeriet med Laurits Tørnæs (V) som minister, i december 1989. Det sker med ministeriets Grønne Vejledning: ”Vejledning om produktion, mærkning, import m.v. af økologiske levnedsmidler”.

Ø-mærkede produkter 1990

Så vidt vides bliver der ikke markedsført produkter med Ø-mærket i december 1989.

De første Ø-mærkede fødevarer kom i begyndelsen af 1990. 1989 kan således betegnes som undfangelsesåret, mens Ø-mærkets fødsel fandt sted i 1990.

På det tidspunkt havde Landsforeningen af Økologiske Jordbrugere deres eget økologi-mærke. Det samme har det biodynamiske Demeter-forbund, og den umiddelbare begejstring over det statslige mærke og den ’statslige indblanding’ kunne i første omgang ligge på et meget lille sted. Det skyldtes bl.a. at reglerne for det statslige Ø-mærke var mere lempelige end både LØJ’s og Demeterforbundets regler.

Informationskampagne for Ø-mærket fra 1990

I kraft af Økologiloven fra 1987 var der en pulje til information om økologi, og Fællesudvalget for økologisk og biodynamisk jordbrug besluttede at søge disse midler til en informationskampagne. Kampagnen skulle blandt andet få flere landmænd til at omlægge til økologisk produktion og introducere Ø-mærket overfor detailhandlen og forbrugerne.

Statslige midler finansierede i en fireårig periode – til og med 1993 - informationskampagnen, der havde fire personer ansat til at arbejde med udbredelsen af økologien og det røde Ø-mærke.

FDB (i dag COOP) var på det tidspunkt den detailhandelskæde, der solgte flest økologiske varer. FDB var åben overfor det statslige Ø-mærke, men havde dengang sit eget, og ville ikke begynde at bruge det statslige mærke, hvis ikke de økologiske og biodynamiske landmænd bakkede mærket op. Det, der i første omgang forekom at være en kamp op ad bakke, lykkedes alligevel relativt hurtigt. Det var bl.a. i kraft af informationskampagnen, og i juni 1990 relancerede den Ø-mærket ved et pressemøde på Søpavillonen i København. Blandt deltagerne var landbrugsminister Laurtis Tørnæs og en økologisk ko.

Allerede på dette tidspunkt var der altså mange, der tog hånd om Ø-mærket: Fødevareministeriet, der bevilligede pengene, jordbrugernes organisationer, der gennemførte informationskampagnen og detailhandlen , der begyndte at bruge mærket.

Senere samme år fik informationskampagnen produceret et OBS-indslag om Ø-mærket, der kørte på DRTV i september, oktober og november 1990.

Første butikshylde med det røde Ø

I 1991 ser de første butikshylder med Ø–mærket dagens lys. Det var også et initiativ fra den statsligt finansierede informationskampagne.

Salgsfremstød 1993

I 1993 er kun cirka 0,5 % af danskernes fødevarer økologiske. Men det ændrer sig, da FDB (Nu Coop) sænker priserne på økologiske varer i juli 1993 – blandt økoentusiaster husket som den skelsættende uge 29 - og indleder en massiv markedsføring af Ø-mærkede varer. Salget af økologiske fødevarer stiger markant, og andre detailhandelskæder går med på den økologiske tilbuds-bølge.

Disse salgsfremstød med markedsføring af Ø-mærkede produkter betyder, at handlen med økologiske fødevarer stiger til 3,5 % frem til 1999.

Økologisk Aktionsplan I 1995

Det Økologiske Fødevareråd udsender i 1995 en Aktionsplan for fremme af den økologiske fødevareproduktion. Hensigten er at øge udbuddet af økologiske produkter, der på det tidspunkt ikke kan følge med udviklingen. Aktionsplanen indeholder 65 forslag til fremme af produktionen, herunder forskning i økologisk produktion.

Som følge af Aktionsplan I, kom Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO til verden senere samme år.

Nettos Øko-tilbudsavis 1997

I 1997 udsender supermarkedskæden Netto en tilbudsavis med udelukkende økologiske varer.

EU’s økologimærke 1999

EU's økologimærke fra 1999

I 1999 Indfører EU et fælles økologimærke, der skal anvendes til markedsføring af økologiske varer der opfylder EU-reglerne for økologi. Det er på det tidspunkt frivilligt at bruge EU’s økologo, og varer fra tredjelande kan også bruge logoet hvis de opfylder betingelserne i EU’s økologiforordning.

Økologiloven 1999

I 1998 fremsætter fødevareminister Henrik Dam Kristensen forslag til en rammelov om økologi, der samler den eksisterende lovgivning på området, herunder økologikontrollen og det statslige Ø-mærke. I bemærkningerne til loven nævnes også en succesfuld gennemførelse af de fleste forslag i Økologisk Aktionsplan I samt forslag om en Økologisk Aktionsplan II.

Økologisk Aktionsplan II 1999

Det Økologiske Fødevareråd udsender i 1999 en opfølgning på den første aktionsplan, Aktionsplan II – Økologi i udvikling. 

Kampagne for det europæiske økologimærke 2004 og 2005

I 2004 gennemfører Fødevareministeriet en generisk kampagne for det fælles europæiske økologimærke, for at gå foran og styrke det indre marked for økologi. Kampagnen blev kaldt rodgrod-kampagnen, og havde sloganet:

Kampagne for det europæiske økologimærke

Ø-mærket på fisk 2005

I 2005 bliver det muligt at købe økologiske fisk fra ferskvandsdambrug, og i 2010 bliver det første danske havbrug omlagt til økologisk produktion.

6,6 procent økovarer 2008

I 2008 er den økologiske markedsandel i vokset til 6,6 % af det samlede fødevaresalg i Danmark. Igen et resultat af godt fodslaw mellem de parter, der har taget Ø-mærket til sig: udviklingen kan tilskrives en kombination af stigende interesse blandt landmænd for at omlægge til økologisk produktion, Fødevareministeriets tilbud om omlægningsstøtte, øget markedsføring i detailhandelen og forbrugernes voksende interesse for at købe økologi.

Det økologiske spisemærke 2009

Fra 2009 er det ikke alene de enkelte fødevarer, der kan skilte med et Ø-mærke. Dette år lancerer Fødevareministeriet et økologisk spisemærke, som kan gives til restauranter, kantiner, pølsevogne og alle andre spisesteder, der lever op til kravene om økomærket i enten bronze (30 – 60% økologi), sølv (60- 90% økologi) eller guld ( 90 - 100% økologi).

Forudsætningen for, at Ø-mærket kan anvendes i spisemærke -designet er, at mærkets skaber, designeren Ørn Vidarsson, har givet Fødevareministeriet tilladelse til at bruge og videreudvikle mærket.  Det gjorde designeren allerede i 2008 - og ganske uden beregning.

Det økologiske spisemærke

Danmark årets økoland på Biofach 2009

Biofach er verdens største messe for økologiske fødevarer. Den holdes hvert år i Nürnberg i Tyskland. Danske virksomheder og danske fødevareministre har deltaget i en årrække – og i 2009 som ”årets økoland”.

Hjemme i Danmark kører detailkæden Kiwi kampagnen: ”½ MØMS på økologiske varer”.

36,9 procent af havregrynene er økologiske i 2009

Den mest solgte økologiske fødevare i 2009 er havregryn med en markedsandel på 36,9 % skarpt forfulgt af mælk med 34,8 %, frugtsaft med 30, 6 % og æg med 26,9 %. I bunden ligger økologisk kød med kylling som bundskraberen på 0,8 % af markedet.

EU's nye Ø-mærke 2010

EU’s Ø-mærke

I 2010 lancerer EU et nyt fælles økologilogo, et grønt blad med EU’s stjerner.
Samtidigt bliver det obligatorisk at benytte EU’s økologi-logo på økologiske fødevarer, der pakkes, mærkes og markedsføres i EU. Fødevarerne skal samtidig mærkes med et kontrolkodenummer og geografisk oprindelse. Økologiske fødevarer omfattet af den danske økologikontrol kan også bære det røde Ø-mærke sammen med EU-logoet.

http://ec.europa.eu/agriculture/organic/sites/orgfarming/files/docs/body/user_manual_logo_en.pdf

Økologipolitisk vision – februar 2011

I begyndelsen af 2011 udsender fødevareminister Henrik Høegh en økologipolitisk vision, hvis væsentligste budsskab er ønsket om en markedsdreven fordobling af det økologisk dyrkede areal.

42,9 procent havregrynene er økologiske i 2012

Fra 2006 begynder alle danske dagligvarekæder at tage større sortimenter af økologiske varer ind i butikkerne, og markedsandelen vokser til 7,6 % i 2012.

Havregryn ligger fortsat på førstepladsen med en markedsandel på 42,9% Mælk er fortsat en stærk nummer to med 30,3 % mens æg er nået op på en tredjeplads med 25%.

Det går fortsat trægt med salget af økologisk kød. Oksekød har en markedsandel på 3,5 % mens svinekød ligger på 1,5%.

Det er discountbutikkerne, der sælger de fleste økologiske fødevarer. Hele 36 % sælges af discountbutikkerne mens traditionelle supermarkeder tegner sig for 28,2 %.

Økologisk Handlingsplan 2012

I 2012 udsender fødevareminister Mette Gjerskov ’Økologisk Handlingsplan 2020” med en række indsatser, der skal bidrage til en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020.

Som noget nyt fokuserer handlingsplanen på, at det offentlige skal gå forrest for at omlægge til økologi.  De offentlige køkkener skal omstilles til økologisk mad, og de offentlige landbrugsarealer skal omlægges til økologik drift.

Planen er blandt andet blevet til på grundlag af analyser fra Fødevareøkonomisk Institut, Internationalt center for forskning i Økologisk Jordbrug (ICROFS) og MAPP Centret. Og arbejdet er sket i tæt dialog med repræsentanter fra økologiske producenter, branche- og interesseorganisationer, herunder medlemmer af Det Økologiske Fødevareråd.

Handlingsplanen har også fokus på eksport og dermed markedsføring af økologiske varer og de økologiske mærker. Blandt andet gennem deltagelse på internationale økologi-messer.

Firedobling af økologisk eksport 2013

I perioden fra 2007 til 2013 er den danske økologiske eksport firedoblet. Eksporten udgør 15  af den samlede økologiske produktion og en procent af den samlede landbrugseksport.

Værdien af den økologiske eksport ligger i 2013 på 1,5 milliard kroner.

Ø-mærket reddet 2013

I 2013 arbejder EU-kommissionen på et forslag til en ny fælles økologiforordning. Der opstår begrundet frygt for, at Kommissionen vil foreslå en afskaffelse af nationale EU-logoer og dermed det danske Ø-mærke. Men i december kan fødevareminister Dan Jørgensen kan med lettelse meddele, at den dagsorden er fejet af bordet. Der er mange, der bakker op om nationale – herunder det kendte danske – økologimærke, og Dan Jørgensen udsender en pressemeddelelse, der bebuder, at ”Det røde Ø-mærke er reddet”.

945 økologiske spisemærker 2014

Ved udgangen af 2014  når antallet af institutioner, cafeer, kantiner, restauranter, pølsevogne m.fl., der har det økologiske spisemærke, op på 945.

Fejring af Ø-mærkets fødselsdag 2015

I 2015 fejrer blandt andre Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Fødevareministeriet og samtlige detailkæder Ø-mærkets 25 års fødselsdag.

Udvikling i det økologiske areal

Udvikling i det samlede økologiske produktionsareal og det fuldt omlagte økologiske areal i ha for perioden 1989-2013.
Udvikling i det samlede økologiske produktionsareal og det fuldt omlagte økologiske areal i ha for perioden 1989-2013.
Udvikling i antallet af økologiske bedrifter i perioden 1989-2013.
Udvikling i antallet af økologiske bedrifter i perioden 1989-2013.
Opdateret 31. oktober 2016

MENU