Gå til hovedindholdet

Det røde Ø-mærke blev 25 år i 2015

I 2015 var det 25 år siden, de første fødevarer med det røde Ø-mærke kom i handlen. Og i dag er det kendt af næsten alle danskere, og 84% siger, de har tillid til mærket.

25 året blev fejret over hele landet med  økologiske tilbud i supermarkeder, med fødselsdagsfester, udstillinger, messer og åbent-hus arrangementer.

Fælles kampagnedesign og budskaber
I anledning af fødselsdagen blev der, i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Miljø- og Fødevareministeriet,  udarbejdet en række budskaber og et særligt Ø-mærke design, som kan hentes her:

25 års historie
Allerede længe før Ø-mærket blev født, producerede danske landmænd økologiske og biodynamiske fødevarer. De blev som hovedregel solgt i specialbutikker.

Efter lanceringen af det røde  Ø-mærke i 1990, har det, sammen med Miljø- og Fødevareministeriets støtte til omlægning af produktionen, været med til at udvikle den økologiske produktion og øge omsætningen af økologiske fødevarer sådan, at 8% af de fødevarer vi i dag køber, er økologisk produceret. Det gør danskerne til verdensmestre i økologi. Men uden opbakning til mærket og energisk indsats fra økologiske landmænd, deres organisationer og detailhandlen, ville vi aldrig være nået dertil. 

Miljø- og Fødevareministeriet har samlet nogle af højdepunkterne fra Ø-mærkets første 25 år, som du kan læse om her:

Opdateret 24. april 2017

MENU