Gå til hovedindholdet

Privatlivspolitik

Dataansvar

Miljø- og Fødevareministeriet behandler de personoplysninger, du giver os eller vi indsamler om dig, i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.

For at beskytte dine personoplysninger bedst muligt, vurderer vi løbende, hvor høj risikoen er for, at vores databehandling påvirker dine rettigheder negativt. Vi behandler dine oplysninger med respekt for oplysningernes fortrolighed og for dit private - og er især opmærksomme på risikoen for, at du udsættes for identitetstyveri, eller anden negativ påvirkning.

Følgende privatslivspolitik understøttes af ministeriets politik for anvendelse af cookies.

Hvorfra stammer oplysningerne?

Miljø- og Fødevareministeriet er dataansvarlig for de af dine personoplysninger, vi indsamler og behandles, når du henvender dig eller bruger vores tjenester. Indsamling sker via din henvendelse til vores hovedpostkasse, alm. tilgang af indhold, hvis du abonnerer på vores pressemeddelelser, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller øvrig brug af vores services.

Miljø- og Fødevareministeriet er ligeledes ansvarlige for dine personoplysninger, hvis vi modtager disse fra andre myndigheder, virksomheder eller borgere. Vi kan også selv indhente oplysninger om dig fra andre myndigheder, virksomheder eller borgere, når det er nødvendigt for ministeriet varetagelse af opgaver. 

Hvad bruges oplysningerne til? 

Miljø- og Fødevareministeriet behandler dine personoplysningerne med henblik på at kunne basvare din henvendelse som led i ministeriets offentlige myndighedsudøvelse eller fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi anonymiserede oplysninger til at optimere vores services og indhold.

I nogle tilfælde har vi behov for at sammenstille dine oplysninger med oplysninger, vi modtager fra andre aktører, f.eks fra andre myndigheder.

Hvilke oplysninger behandler vi?

Vi behandler kun personoplysninger om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de formål, der er defineret ovenfor. Formålet er afgørende for, hvilken type oplysninger om dig, der er relevante for os. Det samme gælder omfanget af de personoplysninger, vi bruger. Vi bruger ikke flere oplysninger, end dem, vi har brug for til det konkrete formål.

Inden vi behandler dine personoplysninger, undersøger vi, om det er muligt for os at minimere mængden af oplysninger om dig. Vi undersøger også, om nogle af de datatyper, vi anvender, kan bruges i anonymiseret eller pseudonymiseret form. Det kan vi gøre, hvis det ikke indvirker negativt på vores forpligtelser eller den tjeneste eller service, vi tilbyder dig.

Hvordan beskytter vi dine oplysninger? 

I Miljø- og Fødevareministeriets informationssikkerhedsarbejde efterlever vi kravende i ISO27001. Vi sikrer samtidig passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. For at beskytte dig mod, at uvedkommende får adgang til dine personoplysninger, benytter vi også løsninger, der automatisk sikrer, at personoplysninger kun er tilgængelige for relevante medarbejdere.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig for diskrimination, identitetstyveri, økonomisk tab, tab af omdømme eller anden væsentlig ulempe, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Vi gemmer dine oplysninger så længe, det er nødvendigt for at opfylde forpligtelser som offentlig myndighed og for at overholde gældende lovgivning.

Videregiver vi dine oplysninger?

Miljø- og Fødevareministeriet videregiver ikke dine oplysninger til andre, men overfører kun personoplysninger til ministeriets databehandlere i det omfang, det er relevant for driften af vores myndighedsudøvelse. Databehandlere behandler udelukkende oplysningerne på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.

Hvilke rettigheder har du?

Du har nogle forskellige rettigheder, fordi vi behandler dine oplysninger i vores it-system, og fordi vores sagsbehandler i meget vidt omfang foregår elektronisk. 

Du har ret til at få at vide: 

  • At vi har modtaget oplysninger om dig og gemt dem i vores it-system. 
  • Hvilke oplysninger om dig vi behandler - og se disse oplysninger. 
  • Hvor vi har oplysningerne fra (hvis vi ikke har dem fra dig). 

Du har også ret til at bede om at få berigtiget oplysninger der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov. I særlige tilfælde har du ret til at få slettet eller begrænset dine oplysninger. 

Miljø- og Fødevareministeriet sletter som udgangspunkt ikke personoplysninger, men vi berigtiger personoplysninger ved at lægge et notat på sagen som følge af journaliserings- og notatpligten. 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Retten til at trække dit samtykke tilbage 

Såfremt Miljø- og Fødevareministeriet ikke har lovhjemmel til at behandle dine personoplysninger, indhenter vi et samtykke til behandlingen.

I de tilfælde hvor behandlingen af dine oplysninger alene beror på dit samtykke, kan du vælge at trække dette samtykke tilbage.

Er der tale om et abonnement, kan du til hver en tid afmelde dette her.

Klageadgang

Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at Miljø- og Fødevareministeriets behandler dine oplysninger i strid med databeskyttelsesreglerne. Du kan læse mere om, hvordan du klager til datatilsynet på: www.datatilsynet.dk.

Love og regler

Du kan finde reglerne om behandling af personoplysninger på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Kontaktoplysninger 

Hvis du har spørgsmål til ministeriets behandling af dine oplysninger eller ønsker at gøre brug ag dine databeskyttelsesretlige rettigheder er du velkommen til at kontakte: 

Miljø- og Fødevareministeriet departement
Slotsholmsgade 12
1216 København K
E-mail: mfvm@mfvm.dk

eller

Miljø- og Fødevareministeriets databeskyttelsesrådgiver
Kasia Torian
E-mail: DPO@mfvm.dk
Telefon: +45 93 59 70 11 (træffes hver onsdag kl. 10-12) 

 

Opdateret 30. maj 2018

MENU