Gå til hovedindholdet

Reformen af EU's landbrugspolitik 2014 - 2020

Den 16.-17. december 2013 vedtog EU’s landbrugsministre  reformen af EU's  landbrugspolitik  for 2014-2020. 

Forslaget blev fremsat af Kommission i efteråret 2011 og har siden været til forhandling mellem ministerrådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen.

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (tv) ved underskrivelsen af reformen af EU's landbrugspolitik, i selskab med den den irske minister Simon Coveney, Litauens minister Vigilijus Junka, Cyperns minister Nicos Kouyialis , Polens minister Kazimierz Plocke og Direktør Angel Boixareu Carrara, DG Agri

Hovedelementerne i reformen er: 

Fordeling af landbrugsstøtte i EU

Det samlede landbrugsbudget reduceres, som aftalt i den overordnede budgetramme for 2014-2020. 

De 12 medlemslande, der nu får den højeste direkte støtte per hektar, skal afgive støtte til de 12 medlemslande, der får mindst. Det sker gradvis frem til 2020. For Danmarks vedkommende reduceres støtten i den periode med ca. 9 % og støtten vil i 2020 være ca. 6,6 mia. kr.. Men selv efter fuld indfasning vil Danmark være blandt de medlemsstater, der har den højeste støtte per hektar. 

 

Fordeling af landbrugsstøtten i Danmark

I nogle medlemslande, herunder Danmark, er der af historiske grunde stor forskel på, hvor meget støtte de enkelte landmænd modtager per hektar.

Kommissionen foreslog en omfordeling, hvormed der ville være ens støtte per hektar i 2019. Reformen giver dog mulighed for at anvende en langt mere balanceret løsning, og det er særlig godt for de danske mælke- og kvægproducenter. 

 

Støtte til unge landmænd

Unge nystartede landmænd vil fremover kunne få op til 25 pct. mere i landbrugsstøtte i 5 år, såfremt de ansøger om ekstra støtte, inden de fylder 40 år. 

 

Slut med støtte til lufthavne og golfbaner

Ansøgere som lufthavne og golfbaner kan fremover som udgangspunkt ikke modtage landbrugsstøtte. Medlemslandene har mulighed for at udelukke yderligere ansøgere. 

 

Støtte til innovation og miljø

Der indføres forbedrede muligheder for at yde tilskud til miljø- og klimavenlige tiltag, fx engangskompensationer, samt til innovation.

 

Grønne krav til den direkte støtte

En del af den direkte støtte til landmændene udbetales fremover på betingelse af, at landmændene gennemfører en række miljøtiltag for at beskytte permanente græsarealer, dyrke forskellige afgrøder og udlægge en vis andel af deres areal som særlige miljøfokusområder. Kravene gælder for konventionelle landbrugere og bedrifter af en vis størrelse.

 

Mere fleksibel landbrugsstøtte

Det bliver muligt for medlemsstaterne at overføre midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken og omvendt.

Den direkte støtte går til den enkelte landmand, mens landdistriktspolitikken går til fx. de landmænd, der eksempelvis investerer i grøn omstilling eller laver særlige tiltag til forbedring af miljø, økologi. 

 

Styr på finanserne

Hvis EU’s landbrugsbudget ser ud til at skride, skal der skæres i landbrugsstøtten. Små landmænd, der modtager mindre end 2.000 €. bliver undtaget.

Kontakt

EU og internationalt
eui@mfvm.dk

Opdateret 1. august 2016

MENU