Gå til hovedindholdet

Udviklingen af landbrugspolitikken

Landbrugspolitikken har gennemgået en stor udvikling siden den blev iværksat tilbage i 1950’erne. Fokus var dengang at undgå knaphed på fødevarer og sikre stabile og rimelig priser. Derfor var der i de oprindelige støtteordninger indbygget incitamenter for landmændene til at producere, hvilket sikrede rigelige landbrugsvarer.

Bagsiden af dette system var, at det med tiden medførte, at Europa fik en overproduktion af visse varer, uden at det kom forbrugerne til gode i form af lavere priser. 

De seneste 20 år har den fælles landbrugspolitik derfor gennemgået store reformer med fokus på markedsorientering. Landbrugsstøtten er gået fra produktionsafhængig støtte til direkte indkomststøtte. Dermed tilskyndes landmanden ikke længere til en bestemt produktion, men kan tilrettelægge produktionen efter efterspørgslen.

Sideløbende er der også sat fokus på mere hensyn til miljø, klima, udviklingspolitik samt fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. 

Landbrugspolitikken to søjler

Efter den seneste store reform af den fælles landbrugspolitik i 2003 består EU’s landbrugspolitik i dag af to søjler: 

  1. Søjle I er den direkte landbrugsstøtte og markedsordningen. Modsat tidligere er den direkte støtte nu afkoblet fra produktionen. I stedet er den direkte støtte baseret på krav om krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelse betyder, at støtte til landmændene gives på betingelse af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd.
  2. Søjle II finansierer landdistriktspolitikken, som fokuserer på miljø og udviklingsprogrammer. Udbetaling af midler fra søjle II forudsætter national medfinansiering af samme størrelsesorden. Landdistriktspolitikken giver mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne.

Fremtiden for den fælles landbrugspolitik

Udfordringer som klima, energi og miljø, stigende global konkurrence og udvidelsen af EU betyder, at der er et fortsat behov for at reformere EU’s landbrugspolitik. Kommissionen fremsatte derfor den 12. oktober 2011 et forslag til en reform af landbrugspolitikken.

Et af reformarbejdets hovedpunkter er en grønnere landbrugspolitik. Ved at kræve modydelser fra landbruget til gengæld for den udbetalte støtte, skal landbrugspolitikken sikre, at støttemodtagere målrettet leverer en række samfundsrelevante goder som et forbedret miljø og klima, innovation, teknologiudvikling og kvalitetsfødevarer. 

Forhandlingerne om reformen foregår ikke kun blandt landbrugsministrene i Rådet. Også Europa-Parlamentet deltager i forhandlingerne om reformen, da Parlamentet har fået medbestemmelse på landbrugsområdet efter Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009.

De aktuelle reformforhandlinger ventes afsluttet i 2013 og skal efter planen træde i kraft i 2014.

Læs mere om reformen af den fælles landbrugspolitik

Læs mere om CAP'en på EU's hjemmeside

Kontakt

EU og internationalt
eui@mfvm.dk

Opdateret 1. august 2016

MENU