Gå til hovedindholdet

Danske fødevarer er bedre end deres rygte

Kronik bragt i Børsen den 19. april 2017.

Publiceret 19. april 2017

Danmark er, modsat hvad flere aviser giver indtryk af, producent af sikre og internationalt ankerkendte kvalitetsprodukter. 


Af Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevare- minister (V)

Danske kvalitetsfødevarer pryder i disse dage frimærkerne i Japan.

Jeg har lige været i Asien for at bidrage til at åbne for endnu større eksport af danske fødevarer til både Korea og Japan - bl.a. af svinekød, som er i høj kurs hos de kvalitetsbevidste asiater. 

Også herhjemme hyldes danske delikatesser på frimærkerne, når havfriske nordsørejer og limfjordsøsters hyldes i årets danske frimærkeprogram. 

Begge markeringer udtrykker en symbolsk, men vigtig anerkendelse af Danmark som producent af sikre kvalitetsprodukter, og som, set ude fra den opgående sols rige, står i skærende kontrast til den mistillid, der fra flere sider på det seneste er rettet mod det danske fødevareerhverv. 

Lad mig give et par eksempler.

En historie i Berlingske om, at en yndet nationalspise som dansk leverpostej nu pludselig skulle have et farligt indhold af zink, kan givetvis sælge lidt ekstra aviser. 

Men den er gift for danske fødevarers omdømme og skaber en helt ubegrundet utryghed hos forbrugerne. 

Og allerværst: Miskrediteringen er baseret på følelser i stedet for fakta. 

Det ærgrer mig, når de seneste års analyser af tusindvis af prøver taget af fødevaremyndighederne på de danske slagterier igen og igen dokumenterer, at der så godt som aldrig er medicinrester i dansk kød.

 

Lille brug af antibiotika 

Jeg og forligskredsen bag MRSA-handlingsplanen anerkender, at der er behov for, at dyrlæger og landmænd bruger så lidt antibiotika som muligt, så de ad den vej er med til at reducere risikoen for antibiotikaresistens og fortsat at sikre effektive behandlinger til både mennesker og dyr. 

Men faktum er, at kun få andre lande i verden har så lavt et antibiotikaforbrug som Danmark. Det skyldes bl.a. den danske "gult kort-ordning", som siden 2010 har givet landmændene et dokumenterbart effektivt incitament til at styrke deres landmandskab og skrue op for dyrevelfærd og management og ned for antibiotikaforbruget. 

Faktisk faldt forbruget af antibiotika i svineproduktionen i perioden fra 2009 til 2016 med mere end 25 pct. 

Og i den seneste MRSA-handlingsplan har et bredt flertal af Folketingets partier sat en ambitiøs målsætning om, at antibiotikaforbruget fra 2015 til 2018 skal ned med 15 pct.. 

Det er et forpligtende mål, som jeg oplever - senest i både Japan og Korea - at der hersker stor respekt om. 

Tradition for åbenhed

I Danmark har vi en stærk tradition for politisk at samles om konstruktive initiativer og at levere løsninger funderet på fakta. 

 

Da salmonella var det helt store problem tilbage i 1990'erne, gik myndigheder og fjerkræ-branchen sammen med forskerne ind i et konstruktivt samarbejde og lavede handleplaner for at komme problemerne til livs.

I dag er danske æg fri for salmonella, ligesom der ikke må være salmonella i danske kyllinger. Antallet af salmonellasyge forbrugere ligger i dag langt under det niveau, vi så, før vi effektivt fik taget hånd om problemerne. 

Danmark har også en tradition for åbenhed og transparens. Få andre lande i EU og resten af verden har en så systematisk overvågning og registrering af husdyr-MRSA i staldene og i de færdige fødevarer som i Danmark.

I Danmark putter vi ikke med MRSA-tallene, sådan som man ellers kunne få indtryk af ved at læse Dagbladet Information i begyndelsen af marts. Få uger forinden havde Fødevarestyrelsen ellers offentliggjort tal for husdyr-MRSA. 

Tal, der åbent dokumenterede, at stadigt flere dyr bliver MRSA-positive, og at udviklingen følger med over i fødevarerne. 

Tal og fakta, som førende eksperter også tog afsæt i, da der under en eksperthøring om husdyr-MRSA i Landstingssalen tidligere på måneden var bred enighed om, at der bør skrues yderligere ned for antibiotikaforbruget i dansk husdyrproduktion. Igen med opbakning fra både politikere, erhverv og myndigheder. 

Anerkendelse af vores slid

Som fødevareminister er det et privilegium og en ære ikke at skulle tage afsæt i luftige løfter og tom salgssnak, når der skal åbnes døre for dansk fødevareeksport i udlandet. 

Danmarks styrkeposition i eksempelvis Japan bygger på hårdt arbejde i de danske fødevarevirksomheder, professionel myndighedskontrol og en fødevarekvalitet dokumenteret med stenhårde fakta og årelang stabil kvalitet til kræsne og købestærke kunder. 

Det er de indsatser, som sikrer, at dansk svinekød, nordsørejer og limfjordsøsters med rette er anerkendt både herhjemme og internationalt som sikre, sunde og eftertragtede mærkevarer - ikke kun på frimærkerne.

 

 


MENU