Gå til hovedindholdet

Madpoliti – nej tak!

Kronik af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sammen med Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister og Selina Juul, stifter af Stop spild af mad, bragt i JydskeVestkysten den 7. august

Publiceret 6. september 2016

Der er rigtig mange ting vi ikke er enige om i blå blok og rød blok. Madspild er dog en undtagelse. Vi er nemlig enige om, at vi skal blive bedre til at forebygge madspild. Men vi er ikke enige om hvordan, og hvilke midler der skal tages i brug.

Modsat rød blok mener vi ikke, at vejen frem er pisk, tvang og madpoliti. Vi mener, at vejen frem er sund fornuft, oplysning til forbrugerne, virksomhederne og samarbejde på tværs af myndigheder, NGO´er og virksomheder.

Grundlæggende står det folk frit for at lytte til debatten og af egen kraft og fri vilje bekæmpe madspild på den måde, som de synes giver bedst mening for dem. Det kan for eksempel være ved at købe datovarer, som supermarkedet sælger til nedsat pris, når de er tæt på udløbsdatoen, at undgå mængderabatter og at bruge madresterne mere fornuftigt. Det skal staten ikke blande sig i. Vi skal i stedet understøtte gennem øgede muligheder og vidensopbygning.

Madspild er skidt for både miljø og klima. Madspild er også penge direkte i skraldespanden – både for virksomhederne, forbrugerne og samfundet. Husholdningerne er det sted i fødevarekæden, hvor der er mest madspild. Det bliver til i alt ca. 260.000 tons mad om året, som kunne være spist. De fleste kan blive enige om, at det er alt for meget. At verden er nødt til at forebygge madspild, når vi ser på miljø- og klimamæssige udfordringer og samtidig ser en eksplosivt voksende befolkningstilvækst og deraf kommende mangel på ressourcer.

Nej til forbud
Nogle danske politikere og organisationer vil have lovgivning og forbud mod, at supermarkederne smider mad ud, og at der skal indføres lovgivning ligesom i Frankrig, hvor supermarkeder ikke må smide mad ud.

Skal man betale bøder for at smide mad ud, og skal staten blande sig i danskernes frie valg og privatliv? Det mener vi absolut ikke.

Regeringen har ændret de danske regler, så der fra årsskiftet 2015/2016 ikke længere er de samme forhindringer, når virksomheder ønsker at donere for eksempel frugt, grønt og brød til velgørende formål. Hvis der er flere barrierer i lovgivningen, ser vi gerne nærmere på det. Hvis der er tale om EU-regler, vil vi argumentere i EU for at fjerne barriererne.

Men regeringen har ikke nogen planer om at indføre regler og straf for at smide mad ud. I stedet arbejder regeringen for eksempel på, at den kommende fælles EU vejledning i relation til fødevaredonation håndterer udfordringerne knyttet hertil, så der ikke er behov for national lovgivning.

Bedre viden om mad og konsekvenser af madspild
Hvorfor er der overhovedet madspild? I husholdningerne opstår madspildet typisk fordi forbrugerne ikke har overblik over madvarerne derhjemme, fordi forbrugerne misforstår datomærkning eller ikke opbevarer madvarerne bedst muligt. Madspild opstår også fordi forbrugerne har vænnet sig til, at varerne ser ud på en bestemt måde; et trykket hjørne på pakken med havregryn eller en sjov form på æblet kan gøre, at supermarkederne ikke kan sælge dem, selvom de sagtens kan spises. Selvom de smager lige så godt, er der ikke meget plads til mangfoldighed på supermarkedernes hylder.

Faktisk er det hele 24 procent af det affald, som danskerne smider i skraldespanden, der kunne være spist. Det svarer til at en familie smider mad ud for 3.200 kroner om året. Tilsammen spilder forbrugerne og detailhandlen hvert år så meget mad, at det svarer til 9.730 indkøbsvogne fulde af mad hver dag!

Alle har et ansvar for at forebygge madspild og sikre bedre udnyttelse af vores fælles ressourcer, og vi skal alle sammen gøre en indsats – både myndigheder, virksomheder, organisationer og forbrugere.

Regeringen mener, at vejen frem er oplysning og markedsmekanismer. Bedre viden hos virksomhederne og forbrugerne om økonomiske fordele og miljø-mæssige konsekvenser vil styrke efterspørgslen og drive udviklingen i den rigtige retning.

Når Frankrig har indført ny lovgivning under navnet ”Kampen mod madspild”, betyder det, at fra februar 2017 er alle større franske supermarkeder tvunget til at give deres overskudsmad til hjælpeorganisationer. Hvis ikke, risikerer butiksejere en bøde.

Skulle de danske supermarkeder være tvunget til at opfylde den samme type lovgivning, vil det gøre de få danske hjælpeorganisationer til ”skraldespande”, da de ikke har kapacitet til at håndtere de store mængder overskudsmad. Det vil derfor blot skubbe problemet videre.

I både Italien og Finland er denne type lovgivning også til debat, hvilket har fået de finske hjælpeorganisationer til at udtrykke bekymring for, at de netop ikke har kapacitet til at håndtere overskudsmaden.

Danmark er et foregangsland for udvikling af bæredygtige løsninger
The Guardian og Deutsche Welle har lige udråbt Danmark til verdens førende land i kampen mod madspild. Danmark har over generationer skabt et særligt dansk mind-set, som gennem høje lovgivningsmæssige standarder og stærke samarbejder mellem det offentlige og private har skabt et vækstmarked for innovative grønne løsninger inden for fødevareområdet.

Senest har Danmark via Stop Spild Af Mad medvirket til skabelsen af den nye globale protokol mod madspild, Food Loss & Waste Protocol, som blev lanceret på Global Green Growth Forum 3GF tidligere på sommeren.

Der er også rigtig mange indsatser i Danmark med fokus på at forebygge madspild. Organisationer som for eksempel FødevareBanken, Landsorganisationen for udsatte, LOFU, og Red Maden indsamler overskudsmad og bringer det videre til socialt udsatte. På den måde forebygges madspild, og organisationerne er samtidig med til at skabe overskud til mennesker med underskud. WeFood supermarked sælger overskudsvarer, som ellers ikke ville være blevet solgt, og der er flere supermarkeder som WeFood på vej. I Partnerskab om Mindre Madspild samarbejder myndigheder, aktører såsom organisationen Stop Spild Af Mad, brancheorganisationer, servicesektor med videre for at identificere barrierer, der kan forebygge madspild og identificere nye løsninger.

Fra regeringens side har vi blandt andet lanceret projektet ”Madspildsjægerne”, som tilbyder besøg i storkøkkener for at gennemgå arbejdsgange og procedurer for at udpege muligheder for forbedringer, og vi har lavet oplysningskampagner rettet mod forbrugerne og fødevarebranchen. For nylig har vi lanceret en tilskudspulje til nye madspildsprojekter på fem mio. kroner, og til august afholder regeringen et stort internationalt topmøde i København, ”Better Food for More People”, hvor internationale topledere, toppolitikere, CEO’s og gastronomi-frontrunners samles for at diskutere udfordringer i relation til forebyggelse af madspild og andre fødevareemner. 

Men der er også mange danske virksomheder, som er kommet på banen. Stort set alle supermarkedskæder i Danmark arbejder med at nedbringe eget og kundernes madspild. Too Good To Go er et andet godt eksempel. App’en mod madspild, skabt af dygtige danske studerende, har på under et år fået en omsætning på ikke mindre end 40 mio. kroner i premieresæsonen og 100.000 brugere - med franchise i flere lande. Det er for længst gået op for mange danske virksomheder, at der er store penge at hente ved at udvikle løsninger, som kan forebygge madspild.

De mange gode initiativer er kommet i gang ved brug af sund fornuft, oplysningsarbejde og samarbejde på tværs af myndigheder, NGO´er og virksomheder. Der er ikke behov for at indføre forbud og madpoliti. 


MENU