Gå til hovedindholdet

Naturfredningsforening kan ikke se skoven for bare træer

Debatindlæg bragt i Frederiksborg Amts Avis den 7. september 2016.

Publiceret 7. september 2016

Det er ikke sjældent, at folk er så opslugt af egne kæpheste eller sortsyn, at de mister overblikket og er ude af stand til at se helheden: De kan ikke se skoven for bare træer.

Det må være det, der er sket for Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, da hun fornylig skrev sit indlæg om regeringens naturpakke (4.8.2016). Hun kan slet ikke få øje på, at pakken er én af de største naturindsatser i nyere tid.

Nye urørte skovområder på størrelse med to gange Gribskov er ingen illusion, som Bisschop-Larsen påstår. De bliver til virkelighed. Man vil kunne se dem, gå en tur i dem, og børn vil kunne klatre i træerne og falde ned fra dem igen. Det er fysiske områder, der vil gro og skabe liv for endnu flere planter og dyr. Vi taler om, at der efterfølgende sammenlagt vil være udlagt mindst 25.000 hektar biodiversitetsskov.

Initiativerne gælder ikke kun statens skove. Private skoveejere kan få tilskud til at gøre det samme.

Ella Maria Bisschop-Larsen hænger sit sortsyn på, at nogle forskere har nævnt, at vi burde henlægge 75.000 hektar. Og tak til forskerne for input til den perfekte verden, men de har endnu ikke givet politikerne mulighed for at plante pengetræer.

Jeg er glad for og stolt af naturpakken. Den giver mere sammenhængende natur, genopretter sårbare naturtyper, restaurerer søer og skaber plads til flere arter i landbrugslandet. Vi får stenrev ved Gilleleje Flak, og der bliver nye muligheder i friluftslivet.

Ella Maria Bisschop-Larsen mener, at det hele er ligeså meget en illusion som at møde et Pokémon-væsen i naturen. Men hvis man ellers har det rigtige udstyr, kan man sagtens møde sådan en. Man skal bare være åben for noget nyt.


MENU