Gå til hovedindholdet

Staten skal ikke diktere, hvor meget ost vi spiser

Kronik bragt i Søndagsavisen den 8.-9. september 2016.

Publiceret 12. september 2016

Inden jeg blev miljø- og fødevareminister, skete det, at guleroden røg i skraldespanden i stedet for i wokgryden, hvis den var blevet lidt slatten. Men efter at jeg har hørt, hvordan vi danskere årligt smider 700.000 tons mad i skraldespanden, gik det op for mig, at jeg selv kunne forbedre mig.

Nu overvejer jeg i langt højere grad, hvordan jeg kan genbruge resterne fra aftenen før, gøre den halvslatne gulerod spændende eller købe mindre, når jeg står i supermarkedet, så jeg ikke har overskydende mad. Jeg er altså et levende eksempel på, at oplysning kan ændre vaner og give nye perspektiver.

Det vrimler med kostråd om, hvordan man bør spise. Jeg er fuldt ud tilhænger af, at danskerne oplyses, og at eksperter og myndigheder deler deres viden om, hvad vores kroppe har behov for og ikke har behov for. Og jeg tror på, at netop oplysning og viden kan være med til at ændre vaner.

Ud med løftet pegefinger

'Spis mad med mindre salt', 'vælg magre mælkeprodukter' og 'spis sammen med andre'. De tre budskaber er danskerne blevet præsenteret for inden for de seneste år. Når jeg læser dem, føles det som en løftet pegefinger. Og det er netop den løftede pegefinger, jeg gerne vil have ud af ligningen, når vi fremover fortæller danskerne, hvad de skal gøre.

Vi skal derfor gøre vores bedste for at udbrede og dele vores viden om, hvad der er op og ned, når det gælder mad. Selvom vi ved, at danskernes saltforbrug generelt dækkes, helt uden at vi selv kommer ekstra salt på maden, skal den enkelte dansker have friheden til at komme præcis den mængde salt på det blødkogte æg om morgenen, som han eller hun vil.

Og staten skal ikke diktere, om danskerne skal spise to eller fem skiver ost. Hvis vi sætter en fast norm for, hvor meget ost eller mælk hver dansker må indtage, bliver det hele simpelthen for dogmatisk. Vi skal oplyse, sådan at målgrupperne informeres og inspireres, men ikke belæres.

Jeg tvivler ikke på, at kampagner har en effekt. Vi ved jo godt allesammen, at vi ikke skal spise for meget fedt, sukker og salt. Kampagner som '6 om dagen' har med en humoristisk tilgang ændret manges spisevaner. Det er godt – men vi ved, at det stadig kun er hver femte, der spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt i forhold til, hvad der anbefales.

Madvalg skal bero på viden

Det faktum tydeliggør, at vi er nødt til at tænke kreativt for at få flere danskere til at spise sundt. Vi skal motiveres til at ændre adfærd. En undersøgelse fra 2013 viste, at de, der lytter til kostrådene, allerede lever sundt, mens kostrådene desværre sjældent når dem, der helbredsmæssigt ville have mest ud af at ændre kostvaner. Samtidig konkluderede en anden undersøgelse, at de løftede pegefingre i kostkampagner ikke virkede.

Jeg tror på, at danskerne faktisk er i stand til at træffe gode valg for sig selv på baggrund af oplysning og viden. Vi skal derfor vende fokus til at kommunikere, hvilken effekt det har på sundheden, at man indtager for meget salt, eller hvilke fordele det har, at grove grøntsager fylder godt op på middagstallerkenen. Og vi skal finde måder at motivere danskerne på, så gode madvaner bliver skabt med glæde og lyst.

Ligesom jeg bliver tvunget til at tænke kreativt, når jeg vil mindske madspild, kan det blive meget sjovere at spise sundt, hvis vi anskuer sunde spisevaner som en positiv udfordring.

Vi skal alle have friheden til at træffe vores egne madvalg. For der bør være plads til, at man en gang imellem spiser fastfood eller en pose MatadorMix uden dårlig samvittighed. Men for mig er det vigtigt, at valget træffes på baggrund af oplysning frem for løftede pegefingre. 


MENU