Gå til hovedindholdet

Tak for input

Debatindlæg bragt i Politiken den 16. januar 2017.

Publiceret 16. januar 2017

Det vigtigste for politikere er input fra den virkelige verden.

Jeg er optaget af at løse problemer, og derfor er jeg glad for Christian F. Puglisi og Rasmus Bay Arnbjergs åbne brev til mig i Politiken 7.1., hvor de fortalte om, at de under de nuværende regler f. eks. ikke må sende porretoppe og gulerodsskræller med bilen hjem, når de får leveret æg.

Det er af høj prioritet for regeringen, at fødevareproducenter kan udnytte ressourcerne bedre, så vi kan tage reelle skridt i retning af en cirkulær økonomi. Jeg er fuldstændig enig i, at vores regler skal være præget af mest mulig sund fornuft, og at bureaukrati selvfølgelig ikke skal spænde ben for gode og fornuftige løsninger, når det kommer til genanvendelse.

Derfor vil jeg gerne tage de to kokke og restaurantejere på ordet og invitere mig selv på besøg, så jeg ved selvsyn kan se, hvilke forhindringer de møder under de nuværende regler. Det håber jeg, de vil tage imod.


MENU