Gå til hovedindholdet

Vandrådsarbejdet skal ind på rette spor

Læserbrev bragt i Effektivt Landbrug den 8. juni 2017.

Publiceret 8. juni 2017

Vandrådene har en række vigtige opgaver i år. De er allerede godt i gang med at gennemgå de små vandløb, og senere kommer turen til udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandløb. Det ærgrer mig, at debatten om vandråd i den seneste tid har handlet om frustrationer. Det er især korte frister, manglende kommunikation og kriterierne for arbejdet, der fremføres som kritikpunkter.

Det er altafgørende, at vand rådene arbejder fornuftigt og får bragt lokalkendskab i spil. Og det hele skulle gerne foregå i en god tone, hvor der er tid og plads til at lytte til hinandens faglige argumenter.

Jeg vil for alt i verden undgå mytedannelser, for det er ikke befordrende for det gode arbejde. Derfor benytter jeg her lejligheden til at fastslå, hvad der er op og ned på nogle af de ting, jeg har hørt om de seneste dage.

Mindretalsudtalelser

Det er ikke korrekt, at der kun kan indsendes forslag, hvis et vandråd er enigt. Fra ministeriets side lægger vi vægt på, at det tilstræbes, at der er et enigt vandråd bag indsendte forslag, men det er muligt at indsende mindretalsudtalelser, som ligeledes vil indgå i den videre politiske behandling.

Jeg har også hørt, at kommunerne skulle holde det hemmeligt for medlemmerne i vandrådene, at det er muligt at komme med supplerende oplysninger, herunder oplysninger om vandløb som ikke er med i den tekniske afgrænsning. Det håber jeg ikke er tilfældet, for det er kommunikeret klart og tydeligt til både sekretariatskommuner og i Blåt Fremdriftsforum, at der er mulighed for at indsende supplerende oplysninger. Herudover har Miljøstyrelsen holdt to informationsmøder og deltaget i et interessentmøde, hvor det ligeledes er kommunikeret til kommunerne.

Viden fra vandråd

Der har også lydt kritik af, at der er regnet med »falske slyngninger« som en del af de politisk fastsatte kriterier. Slyngningsgraden er beregnet på et ensartet grundlag for alle vandløb, og er et tal for hvor stor en omvej vandet tager fra A til B. Den type beregning kan ikke altid tage højde for, om en høj slyngningsgrad dækker over en masse naturlige slyngninger eller en række skarpe knæk på ellers lige vandløb. Somme tider er der derfor uoverensstemmelse mellem beregning og virkelighed, og det er netop den altoverskyggende grund til, at jeg overhovedet har sat vandrådene i gang. For jeg ønsker, at vandrådene forholder sig aktivt til, om den viden, ministeriet har, nu også modsvarer vandrådenes.

Arbejde året ud

I forhold til urimelige tidsfrister, så er det politisk besluttet, at vandrådsarbejdet foregår på samme måde som i 2014. Det betyder, at jeg i en bekendtgørelse har givet kommunerne opgaven med at oprette, nedsætte og varetage dialogen og arbejdet ude i vandrådene, herunder at tilrettelægge tidsplan og sørge for gennemførelsen af de opgaver, som der skal løses.

Det er altså kommunerne, der i samarbejde med vandrådene skal fastsætte tidsplaner for, hvornår de forskellige opgaver skal færdiggøres. Vandrådene har resten af 2017 til at arbejde i, og jeg forventer, at arbejdet tilrettelægges så hensigtsmæssigt som muligt.

Jeg håber, at alle medlemmer af vandrådene går til arbejdet med en lyst til at finde de lokale løsninger, der giver allermest mening det enkelte sted. Det fortjener både naturen og landbruget.


MENU