Gå til hovedindholdet

Vi er i fuld gang med kystsikringen

Kommentar i Berlingske Tidende den 12. januar 2017.

Publiceret 12. januar 2017

Havet omkring Danmark har de seneste uger vist sig fra sin barske side. Først i juledagene under stormen Urd, hvor havet ubarmhjertigt åd af nord-og vestjyske kyster, og senest med en uheldig kombination af vindretninger, der gav stormflod i store dele af landet.

Sommerhuse trues af kyst-erosion og falder i havet, og husejere i lavtliggende områder får vand i haver, kældre og stuer, når vandet stiger. Det er ulykkeligt, hver gang et hjem eller en virksomhed rammes af vejrfænomener, der ødelægger.

Det vil være naivt at tro, at det ikke kan ske igen. Vi vil fortsat opleve voldsomme vejrfænomener, og alt tyder på, at det vil ske hyppigere. Men skaderne kan begrænses. Vi skal på tværs af myndigheder gøre, hvad vi kan, for at begrænse de materielle skader, der sker, når vandet skyller ind over kysten, og vi er i gang. Selv om den seneste tids beskrivelser af statens engagement i kystsikringen tegner et billede af, at myndighederne er gået i stå. Det er ikke rigtigt.

Jeg kan starte med at korrigere Berlingskes leder 6. januar, som hævder, at jeg er undervejs med en kystanalyse. Den er lavet, leveret i september 2016 og viser, hvor der især er behov for en indsats. Der er heller ikke forbud for grundejerne mod selv at betale for kystsikring. Men der gælder regler for, hvilke materialer og metoder man må bruge, så problemet ikke flyttes til naboen.

Kysterne er vore alles, og den enkelte grundejers kystbeskyttelse skal laves, så den virker bedst muligt.

Før jul vedtog regeringen og et bredt flertal i Folketinget en ændring af kystbeskyttelsesloven, som gør sagsgangen for kystbeskyttelsessager smidigere, så det er blevet lettere at gennemføre kystbeskyttelsesprojekter.

Man skal kunne klage, men man skal ikke kunne klage over kommunens procesbeslutninger, mens sagen behandles.

Det bremser projekterne. Med lovændringen vil klageadgangen fremover være samlet, så der kun kan klages over kommunernes endelige projekt.

Desuden har kommunerne lavet klimatilpasningsplaner, vi har udpeget ti risikoområder som led i EUs oversvømmelsesdirektiv, og der er udarbejdet planer for risikohåndtering i de udsatte områder.

Men vi kan gøre mere. Jeg har inviteret KL og borgmestre for en række særligt berørte kommuner til et møde for at drøfte, hvordan vi får sikret kysterne endnu bedre. Opgaven ligger først og fremmest hos grundejere og kommuner. Det er kommunerne, der giver tilladelse til nye byggerier, også i områder der er truet af vandet, og det er kommunerne, der kender lokalområder og udfordringer.

Men vi er klar til at hjælpe fra statens side.

Jeg nedsætter et rejsehold, der skal vejlede om klimatilpasning, og vi styrker det rejsehold, der allerede hjælper kommuner og borgere med kystbeskyttelse. Det er muligt, at kommunerne kan hjælpes endnu mere. Det vil jeg drøfte med borgmestrene.


MENU