Gå til hovedindholdet

Danske landmænd tænker før de gøder

I gødningsåret 2015/16 brugte landmændene i Danmark blot 52 procent af den ekstra gødning, de fik til rådighed med Fødevare- og landbrugspakken. Det viser, at danske landmænd ikke bruger løs af gødningen uden at tage hensyn til effekt eller vandmiljø, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Publiceret 21. juni 2017

Med Fødevare- og landbrugspakken forbedrede regeringen de danske landmænds konkurrenceevne, da de fik mulighed for at anvende mere gødning på deres marker.

Det var dog langt fra alle landmænd, der brugte den totale mængde kvælstofgødning, de havde til rådighed.

Det viser nye tal fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet har gennemgået landmændenes gødningsregnskaber for gødningsåret 2015/2016.

Beregningerne viser, at der på landsplan blev anvendt 52 pct. af den ekstra gødning, som den politiske aftale åbnede op for, og det understreger, at danske landmænd tænker, før de gøder, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

- Nu får vi manet den sejlivede myte i jorden om, at danske landmænd bare gøder uden at tænke på konsekvenserne. Landmændene har både øje for naturen og deres egen økonomi, når de bruger gødning – og derfor bruger de ikke mere gødning end nødvendigt, siger Esben Lunde Larsen.

I vurderingen af behovet for midlertidige miljøkrav i 2016 tog Miljø- og Fødevareministeriet udgangspunkt i vurderinger fra SEGES, som anslog, at landmændene højst ville bruge 60 pct. af den ekstra gødning, som landmændene med Fødevare- og landbrugspakken fik mulighed for at bruge. 

- At landmændene blot har brugt 52 pct. af den ekstra gødningsmængde, de har haft til rådighed, viser, at det var rigtigt at lytte til SEGES, og at oppositionens skræmmekampagne om at landmændene vil bruge hele mængden af den ekstra gødning ikke havde hold i virkeligheden, siger Esben Lunde Larsen.

Landmændene har fået mere frihed

Fødevare- og landbrugspakken gav landmændene mulighed for at gøde op til det såkaldte økonomiske optimum, som er en beregning for, hvor meget gødning en afgrøde skal have for at give det optimale udbytte.

Men da der er tale om en gennemsnitsberegning, når man ser på det økonomiske optimum, vil der være landmænd, som ikke har brug for deres fulde individuelle kvote. 

Esben Lunde Larsen understreger, at formålet med at give landmændene mulighed for at gøde mere, først og fremmest handler om at sikre, at de kan udføre deres arbejde så effektivt og konkurrencedygtigt som muligt, uden det skader miljøet.

Derfor er det helt i tråd med ånden bag Fødevare- og landbrugspakken, når landmændene ikke anvender deres fulde gødningskvote.

- Regeringen har ønsket at give landmændene fleksibilitet til at arbejde på den måde, der er mest effektiv for den enkelte landmand. Det betyder også, at landmanden har fået større valgfrihed til at anvende mere gødning, mod at han til gengæld kompenserer gennem kvælstofreducerende tiltag som eksempelvis efterafgrøder. Det er klassisk frihed under ansvar-politik, siger Esben Lunde Larsen.

Miljø- og Fødevareministeriet arbejder nu videre med at forberede den nye målrettede regulering, som ifølge Fødevare-og landbrugspakken skal indføres fra 2019.

Esben Lunde Larsen understreger, at fleksibiliteten skal videreføres her, så landmænd der vælger ikke at anvende den fulde kvælstofkvote får frihed til at modregne den positive miljøeffekt i forbindelse med opfyldelse af andre miljøkrav på gødningsområdet.

Rettelse: Der manglede ved en fejl ordet "ekstra" i 2. citat. Det er tilføjet 21. juni.

Yderligere oplysninger:

Pressechef Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.  91356996, e-mail:jefed@mfvm.dk
Kontorchef, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Louise Piester, tlf. 93597347

 


MENU