Gå til hovedindholdet

Ekstern analyse af grundvandsovervågningen og indberetningen af grundvandsdata til EU

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen iværksætter nu en ekstern analyse af grundvandsovervågningen og indberetningen af grundvandsdata til EU for at skabe fuld klarhed på et komplekst område.

Publiceret 22. marts 2017

Der har på det seneste været stor debat især i landbrugspressen om overvågning af vores grundvand og indberetning af grundvandsdata til EU-Kommissionen.

Indberetning af tal fra grundvandsovervågning indgår som en del af de danske forpligtelser til EU. Debatten er præget af påstande og beskyldninger om urigtige tal og forkerte målinger af grundvandet. 

- Jeg har ingen grund til at tro, at vores overvågning eller indberetning omkring grundvandet skulle være hverken misvisende eller forkert, men når der er så stor fokus på et område, og beskyldningerne er af sådan karakter, som det har været tilfældet, sikrer jeg mig at der skabes fuld klarhed, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen. 

Der er tale om et komplekst område med et omfangsrigt datagrundlag og forskelligartede direktivforpligtelser. For at fjerne tvivl omkring indberetningerne og skabe klarhed på området har ministeren besluttet, at der skal gennemføres en ekstern analyse af overvågningen af grundvandet og den tilhørende indberetning til EU.

Analysen skal, sammen med den følgegruppe, som ministeren nedsatte tidligere på året, sikre, at der ikke igen opstår misforståelser om vores indberetninger til EU på grundvandsområdet.

- Igennem lang tid har Landbrug & Fødevarer efterlyst mere retvisende opgørelser af grundvandets tilstand, og igennem adskillige måneder har jeg været i tæt dialog med Landbrug & Fødevarer om dette. For mig er det afgørende, at der ikke kan drages tvivl om, hvorvidt opgørelserne er retvisende, og at ministeriet evner at kommunikere både retvisende og letforståelig. For mig er det både vigtigt, at vi beskytter vores grundvandsressourcer, og at landbruget reguleres korrekt ud fra retvisende data, siger Esben Lunde Larsen.

- Kravene til landbruget skal altid være så fagligt underbyggede som muligt, og vores forskellige overvågningsindsatser skal både give et dækkende billede af, hvordan det står til med vores grundvand, og også vise hvordan vores indsatser virker. Nu får vi med nye øjne på sagen en samlet analyse af, hvordan direktivkrav, overvågning og indberetning hænger sammen, siger Esben Lunde Larsen.

Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted i næsten 30 år, med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Overvågning af grundvandet finder sted i følgende sammenhænge:

  • Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)
  • Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)
  • Vandværkernes boringskontrol (1989 ff.)
  • Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere m.v.(ca. 1980 ff.)

De indsamlede data er tilgængelige i den fællesoffentlige database JUPITER. Herudover indgår indrapporterede data i EUs system for oplysninger om vandmiljøets tilstand i Europa, kaldet WISE (Water Information System for Europe) og Eionet (European Environment Information and Observation Network). 

- Analysen skal først og fremmest give et samlet billede af vores grundvandsovervågning i et historisk og nutidigt perspektiv. Derudover skal analysen give et svar på, om der er grundlag for at forbedre overvågningsnettet i forhold til de data, der skal indberettes til EU. Det, som eksterne undersøgelser kan, er netop at få stillet de spørgsmål, man ikke selv får stillet, når man har arbejdet med et område længe. Og vigtigst af alt får vi et fælles fagligt udgangspunkt til at arbejde videre for at skabe de bedste rammer for landbruget, siger Esben Lunde Larsen.  

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 9135 6996, e-mail:jefed@mfvm.dk


MENU