Gå til hovedindholdet

Esben Lunde Larsen samler plast ind ved Roskilde Fjord

Projekt Plastfri Roskilde Fjord får fredag besøg af miljø- og fødevareministeren. Han vil hjælpe med at samle affald på stranden og hente inspiration til den kommende nationale plasthandlingsplan.

Publiceret 14. december 2017

Gymnasieelever og frivillige får fredag selskab af miljø– og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der vil hjælpe til med at samle affald ind som en del af Projekt Plastfri Roskilde Fjord. 

- Selvom det ser langt værre ud i andre egne af verden, har vi desværre også plastforurening i den danske natur. Derfor ser jeg frem til at besøge et projekt, hvor lokalbefolkningen og grønne NGO’er sammen med Plastindustrien takler plastforurening, siger Esben Lunde Larsen.

 

Input til handlingsplan

I projektet kortlægges plast på kysterne, i vandsøjlen, i fjordbunden, og i forskellige organismer. Samtidig analyseres effekterne af plast i det lokale økosystem.

- Plast er et praktisk materiale, men det har ingen plads i naturen eller vandmiljøet. Vi må gøre noget ved plastforureningen. Derfor vil jeg ikke bare samle plastaffald, men også inspiration til den kommende nationale plasthandlingsplan, som jeg går i gang med i det nye år, siger Esben Lunde Larsen. 

Ved besøget deltager også det lokale Bjergmarken Renseanlæg og virksomheden Alfa Laval, der tester en ny teknologi til at rense spildevand for mikroplast.

 

Tid: Fredag d. 15. december kl. 13.00-13.40.

Sted: Stranden i den lille bugt ved Frederiksborgvej 218, 4000 Roskilde. 

 

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Ming Ou Lü, tlf.: 2077 0459, e-mail: minol@mfvm.dk


MENU