Gå til hovedindholdet

Finanslovsudspil: 300 mio. kroner til fødevare- og landbrugspakke

I regeringens finanslovsudspil, som er offentliggjort i dag, er der afsat 75 mio. kroner årligt i 2016-2019 til initiativer i den bebudede fødevare- og landbrugspakke.

Publiceret 29. september 2015

I regeringens finanslovsudspil, som er offentliggjort i dag, er der afsat 75 mio. kroner årligt i 2016-2019 til initiativer i den bebudede fødevare- og landbrugspakke. 

- Regeringens kommende fødevare- og landbrugspakke skal genoprette erhvervets konkurrenceevne. Landmændene skal have bedre mulighed for at arbejde sig ud af krisen, og vi skal f.eks. have åbnet for nye eksportmarkeder. Pengene går bl.a. til styrket eksportindsats og til målinger, der skal øge vores viden om de faktiske forhold i vandmiljøet, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Samtidigt er der igangsat et kasseeftersyn af miljøindsatsen i det kvælstofudvalg, der blev nedsat af den tidligere regering. Regeringen har afsat en reserve til regeringsinitiativer, hvoraf der som udgangspunkt i 2016 udmøntes 150 mio. kr. til initiativer målrettet kompenserende tiltag vedrørende landbrugets udledning af kvælstof.

 - Regeringen vil hjælpe et trængt landbrugserhverv til bedre rammevilkår. Det kan en lempeligere kvælstofregulering bidrage til. Vi ønsker samtidig at værne om vores natur og miljø. Derfor afsættes i 2016 yderligere op til 150 mio. kr. for at muliggøre, at der vil kunne gennemføres målrettede statslige indsatser for et bedre vandmiljø, siger Eva Kjer Hansen.

Det samlede finanslovsudspil kan hentes via Finansministeriets hjemmeside.

Yderligere information

Pressesekretær Michael Dahl Nielsen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 50 83 76 75, e-mail: mini@fvm.


MENU