Gå til hovedindholdet

Jakob Ellemann-Jensen åbner Miljøstyrelsen i Odense

På fredag bliver 100 medarbejdere budt velkommen af miljø- og fødevareministeren og Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, når Miljøstyrelsen åbner sin forpost i Fyns hovedstad.

Publiceret 30. maj 2018

Miljøstyrelsen skal flytte til Odense fra København som en del af regeringens plan for et Danmark i Bedre balance II – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder.

Fredag den 1. juni åbner styrelsen i Odense med en forpost på 100 arbejdspladser i Englandsgade 25. Medarbejderne vil blive budt velkommen af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel. 
Miljøstyrelsen har foreløbigt gennemført to rekrutteringsforløb til Miljøstyrelsen i Odense. Styrelsen modtog over 500 ansøgninger i 1. rekrutteringsforløb og over 1.500 ansøgninger i 2. rekrutteringsforløb.  I alt er der rekrutteret godt 100 nye medarbejdere med ansættelsessted i Odense.

Pressen er velkommen til at deltage i åbningen af Miljøstyrelsens forpost.

Tid: Fredag den 1. juni 2018 kl. 11.00, 

Sted: Englandsgade 25, 1., 500 Odense C

Til august vil der blive etableret yderligere 50 arbejdspladser i Odense, der vil blive anvendt af medarbejdere fra både Odense-området og Københavns-området med henblik på oplæring og overdragelse af viden. Samtidig er Miljøstyrelsens nye hovedsæde på Tolderlundsvej ved at blive klargjort til indflytning i januar 2019, hvor den samlede Miljøstyrelse flytter til Odense.

Pressen er velkommen på adressen fra kl. 10.45 til opstilling af kamera mv.

 

Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef Mette Thorn, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 2561 7170, e-mail: mthor@mfvm.dk 


MENU