Gå til hovedindholdet

Måltidsmærke skal fremme sund skolemad

Danske skolebørn springer måltider over og får ikke den næring, der skal til for at komme godt igennem en lang skoledag. Det skal et nyt initiativ fra miljø- og fødevareministeren lave om på.

Publiceret 2. marts 2017

Skoler og fritidsordninger, der vælger at give børnene sund mad hver dag, kan fremover pryde sig med det nye ”Måltidsmærket”. Dermed kan forældre se, at børn på denne skole får tilbudt sund og lækker mad, der bringer dem godt igennem skoledagen.

Måltidsmærket lanceres af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der på den måde ønsker at tilskynde skoler og fritidsordninger til at servere sund mad, uanset om det er i en skolekantine eller i den lille skolebod.

- Børn spiser op mod halvdelen af deres måltider i skolen eller fritidsordningen. Derfor skal vi have mere fokus på at fremme sund og lækker skolemad, så børn bliver sundere og trives bedre. Det vil Måltidsmærket bidrage til, siger Esben Lunde Larsen.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) bakker op om initiativet og visionen.

- Måltidsmærket gør det muligt for skoler og SFO'er at vise det til omverdenen, hvis de gør en særlig indsats for at servere sund og lækker mad. Samtidig bliver det muligt for forældre at se, hvor der er fokus på madglæde og sund kost, siger Merete Riisager. 

Skolebørn får for lidt fuldkorn, frugt og grønt

Kun ét barn i hver af folkeskolens ældste klasser spiser nok frugt og grønt. Og generelt får børn alt for lidt frugt, grønt og fuldkorn, ifølge en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet.

Måltidsmærket lanceres i første omgang på landets skoler og fritidsordninger, men allerede fra april vil det også blive introduceret på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. 

Med Måltidsmærket følger en guide, der viser, hvordan skolerne serverer sund mad, der samtidig er lækker og velsmagende. Når en skole følger guiden, kan de sætte Måltidsmærket op, så elever og forældre kan se det.

Guide til sund mad og fokus på gode rammer

Måltidsmærkets guide består af en række enkle principper for forskellige madtilbud og er baseret på de officielle kostråd. Desuden følger en række råd til, hvordan man kan skabe gode rammer for børnenes måltider, så de har tid og rum til gode måltidsoplevelser.

- Måltidet handler ikke kun om sund mad, men også om trivsel og samvær. For mange børn er frokost og mellemmåltider højdepunkter på dagen, hvor der er plads til fællesskab med kammeraterne. Derfor skal vi ikke glemme de rammer, som børnene spiser deres mad i, siger Esben Lunde Larsen


Fakta om Måltidsmærket

Måltidsmærket er et nyt mærke fra Fødevarestyrelsen, som bliver lanceret 1. marts 2017. Skoler, ungdomsuddannelser og arbejdspladser kan få mærket, hvis de lever op til Fødevarestyrelsens guide til sundere mad. Læs mere på www.måltidsmærket.dk

Fakta om børns måltidsvaner

Andelen af børn og unge, der efterlever Fødevarestyrelsens anbefalinger for frugt og grønt og fuldkorn. Tallene er fra en endnu ikke offentliggjort artikel med nye udtræk fra Danskernes Kostvaner 2011-2013. 

 

4-6 år

7-10 år

11-14 år

15-17 år

Frugt og grønt anbefaling

39,9%

36,2%

5,4%

5,1%

Fuldkorn anbefaling

53,0%

46,1%

25,4%

22,1%

 

Fødevarestyrelsens anbefalinger

Fødevarestyrelsen anbefaler:

  • At børn mellem 4 og 10 år spiser mindst 400 gram frugt og grønt hver dag.
  • At børn over 10 år og voksne spiser mindst 600 gram frugt og grønt hver dag.
  • At børn mellem 4 og 10 år spiser mindst 40-60 gram fuldkorn hver dag.
  • At børn over 10 år og voksne spiser mindst 75 gram fuldkorn hver dag.
  • Børn spiser 1 hovedmåltid og 1-2 mellemmåltider i skolen og fritidsordningen – og får dækket op til 50 procent af deres energibehov her. 70 procent hvis de også spiser morgenmad på skolen.
  • Frokostmåltidet i skolen kan være med til at udvikle sociale kompetencer og der er indikationer på, at det også fremmer sundere madvaner og bedre trivsel.
  • Ca. 4 ud af 5 af landets skoler har en eller anden form for madordning.


Fakta om børn og mad i skolen

  • Frokosten er det måltid flest springer over. Fordelt på aldersgruppers er det de ældste børn (11-19 år), som springer frokostmåltidet.

  • 19 % af 11-14 årige og 34 % af de 15-19 årige springer frokosten over mindst to dage om ugen. Det kan betyde, at de spiser mere usundt resten af dagen og kommer til at mangle næring til at klare eftermiddagens aktiviteter.

  • En undersøgelse fra 2011-2013 viser, at 16 % af danske børn er overvægtige.

  • Overvægtige børn har stor risiko for også at blive overvægtige som voksne, således bliver 70 % af dem, der er overvægtige som børn, også overvægtige som voksne.

Det fremgik tidligere af ovenstående, at knap 20 % af danske børn er overvægtige baseret på en undersøgelse fra 2015. Det tal er den 02.03.2017 rettet til 16 % og undersøgelsen er rettet til at stamme fra 2011-2013.


Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Jens Fuglsang Edelholt, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 9135 6996, e-mail:jefed@mfvm.dk

Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf. 22 84 48 34


MENU