Gå til hovedindholdet

Ny miljø- og fødevareminister åbner naturmødet

Den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen er blandt andre naturelskere, når han torsdag åbner Naturmødet i Hirtshals.

Publiceret 23. maj 2018

I morgen torsdag d. 24. maj åbner Naturmødet 2018 i Hirtshals i Nordjylland. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen vil både åbne mødet og afholde sin egen naturdebat.

- Jeg er selv begejstret for naturen, og som ny minister for området er det vigtigt for mig at være til stede, hvor alle med interesse for vores fælles natur samles. Regeringen prioriterer natur og miljø højt, og jeg vil altid gerne høre gode forslag til, hvordan vi kan gøre vores skønne danske natur endnu bedre, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Det årlige naturmøde i Hirtshals, arrangeret af Hjørring Kommune, har siden 2016 samlet interessegrupper, politikere og enkeltpersoner på tværs af faggrupper og natursyn. I 2017 var der 10-12.000 deltagende. Arrangørerne forventer i år omkring 20.000 deltagere. Alle er velkomne.

Tid: Torsdag d. 24. maj-lørdag d. 26. maj

Sted: Hirtshals havn og centrum

Ministerens program:

14.15-14.30: Ministeren holder åbningstale på naturmødet 
14.45-15.30: Rundtur på Naturmødet
16.00-16.30: Ministeren afholder debat om naturen som ressource. Deltagere er Peter Qvortrup Geisling (TV-læge og forfatter), Lars Nyhuus (vinder af programmet alene i vildmarken) og Maria Reumert Gjerding (Præsident for Danmarks Naturfredningsforening). 
17.00-18.30: Ministeren deltager i partilederdebat

Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Jakob Volf, tlf. 91 33 47 94, e-mail: jamvo@mfvm.dk


MENU