Gå til hovedindholdet

Tarmbakterie sendes til tælling

Ny handlingsplan fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal reducere risikoen for, at forbrugerne bliver syge af bakterien campylobacter.

Publiceret 21. marts 2018

En ny handlingsplan fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skal sætte campylobacterbakterien under pres og reducere antallet af smittede forbrugere med fem procent om året. Det betyder, at der i 2021 vil være 800 færre personer, der bliver syge af campylobacter i forhold til i år.

I alt er der over de næste fire år afsat 10 millioner kroner til arbejdet. Nu skal en arbejdsgruppe bestående af forskere, fjerkræbranche og myndigheder udforske smittevejene.

Én af opgaverne bliver blandt andet at undersøge mulighederne for at reducere forekomsten i udegående kyllingeflokke. Endvidere skal det afdækkes, om også oksekød og jordbær kan være smittekilder, sådan som foreløbige resultater tyder på. 

”I Danmark har vi formået at samle myndigheder, erhverv og forskere og sammen fået has på en genstridig bakterie som salmonella i både danske æg og dansk kyllingekød, så vi er forpligtede til at kaste de samme gode kræfter ind i kampen mod campylobacter. Også selvom smittevejene er langt mere komplekse, og løsningerne ikke ligger lige for. Jeg gør mig ingen illusioner om, at en bakterie som campylobacter, der findes i naturen, fuldstændig kan fjernes fra dansk fjerkræproduktion, men vi kan reducere antallet af smittede,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Bakterien, der blandt andet giver høj feber og diarré, findes især i kyllingekød. Sidste år registrerede myndighederne godt 4.000 forbrugere, som alle var smittet med den uønskede bakterie.

Omkring en tredjedel af de patienter, som myndighederne registrerer hvert år, har hentet bakterien på en udlandsrejse. Trods flere års indsats fra myndigheder og fjerkræbranche, er det ikke lykkedes at få antallet af patienter væsentligt ned. Dog faldt antallet af kyllingefarme, der har campylobacter, fra godt 28 procent i 2014 til knap 18 procent i 2017.

”Sammenligner vi os med udlandet, ligger Danmark flot, men trods det, er jeg stadig ambitiøs på dansk fødevareerhvervs vegne. Derfor er jeg også taknemmelig for, at vi har formået at samle så mange kompetente folk til at fortsætte kampen mod campylobacter”, siger Esben Lunde Larsen, der har opbakning til handlingsplanen fra et flertal af partier i Folketinget. 

Forbrugerne kan også selv gøre noget for at undgå at blive syge af campylobacter. Ét af håndgrebene er at holde en høj køkkenhygiejne og sikre sig, at kyllingekød bliver gennemstegt. Dermed reduceres risikoen for, at bakterierne kommer fra det rå kyllingekød og med over på tallerkenen.

En undersøgelse for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi dokumenterede sidste år, at hver campylobacterpatient koster samfundet 250.000 kroner, inklusive udgifter til behandling og en skønnet pris på tabt livskvalitet.

Fakta om handlingsplanen for campylobacter

Handlingsplanen for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø er udarbejdet af en styregruppe med repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, FødevareDanmark, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

Handlingsplanen trådte i kraft i januar 2018 og løber til og med 2021.

Planen bygger på de foregående planer på området samt på ny viden fra smittekildeprojekter, som Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet, og Fødevarestyrelsen har gennemført i årene 2015-2017.

Det overordnede mål i handlingsplanen er, at der hvert år skal være 5 % færre sygdomstilfælde, som skyldes campylobacter.

Fakta om campylobacter

Campylobacter er den fødevarebårne bakterie, som giver flest sygdomstilfælde, både i Danmark og i udlandet. I 2017 blev der registreret 4.241 campylobactertilfælde i Danmark, men det reelle antal er ca. 12 gange højere.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU har beregnet, at de samfundsøkonomiske omkostninger til sygdomstilfælde med campylobacter kan opgøres til ca. 1 milliard kr. årligt.

Omkring en tredjedel bliver smittet under udlandsrejse. Kyllingekød er en væsentlig kilde.

Læs mere om campylobacter på Fødevarestyrelsens hjemmeside 

Dansk særstatus på salmonella

I februar 2018 fik Danmark særstatus for salmonella i slagtekyllingekød. Det er resultatet af en årelang fokuseret indsats fra erhvervets og myndighedernes side, som allerede for flere år siden førte til, at dansk kyllingekød er salmonellafrit.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Malene Kristensen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 22 13 08 34, e-mail: malek@mfvm.dk 
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834    


MENU