Supermarkeder har styr på det statslige dyrevelfærdsmærke

Forbrugere, der køber hakket kød og koteletter med det statslige dyrevelfærdsmærke, får den dyrevelfærd, de betaler for.

Publiceret 22. januar 2019

De forbrugere, som gerne vil give dyrevelfærden i de danske svinestalde en håndsrækning, kan trygt række ud efter grisekød med det officielle danske dyrevelfærdsmærke, når de køber ind. Det ligger fast, efter at en stikprøvekontrol i 100 danske supermarkeder har vist, at detailhandelen ikke sætter flere hjerter på pakken med grisekød end tilladt. 

Fødevarestyrelsen undersøgte blandt andet, om butikkerne kunne dokumentere, at det grisekød, som fik de maksimale tre grønne hjerter, nu også kom fra gårde, hvor grisene blandt andet havde krølle på halen, halm at rode med og adgang til det fri. 

- Det statslige dyrevelfærdsmærke har efter mere end halvandet år oplevet fin succes i de danske supermarker. Mere end halvdelen af danskerne kender mærket, og derfor er det glædeligt at kunne konstatere, at branchen arbejder seriøst med at leve op til Dyrevelfærdsmærkets regler og dermed til kundernes forventninger. Det kan kun være med til at styrke ordningen og dermed dyrevelfærden i staldene, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. 

I 2017 viste en kontrol i de tilmeldte svinebesætninger under ordningen, at også landmændene - med kun ganske få undtagelser - leverede den dyrevelfærd, de lovede deres kunder.

- Hver gang forbrugerne køber kyllinger eller svinekød kan de være med til at skaffe bedre dyrevelfærd. Det er en super mulighed, og denne undersøgelse viser, at man trygt kan stole på det statslige dyrevelfærdsmærke. Man får den dyrevelfærd, som man betaler for, siger Karina Due, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti. 

Dyrevelfærdsmærket grisekød har været i butikkerne siden maj 2017. Mærket har siden november 2018 været udvidet til kyllingekød.

For grise under ordningen gælder, at de skal have krølle på halen livet igennem. Det vil sige, at de ikke er halekuperet eller har halebid. Der er også krav vedrørende mere plads og halm.

Hvis kyllinger skal have dyrevelfærdsmærket, skal de være fra racer, der vokser langsomt, turen til slagteriet skal være kortere og kyllingerne skal have mere plads, end loven ellers kræver.

Mærket findes med et, to eller tre hjerter. Jo flere hjerter, jo bedre dyrevelfærd. 
Se mere på www.bedre-dyrevelfaerd.dk 

Yderligere oplysninger:
Else Enemark eme@fvst.dk 7227 6205
Pressesekretær Ming Ou Lü, minol@mfvm.dk 2077 0459